Vi sælger aldrig dine data. Vi deler kun data med databehandlere, der hjælper os med at levere tjenesten — og kun det, der er nødvendigt.
Databehandler
Hvad de håndterer
Placering
Supabase
Database og backend (kontodata, events, billetter)
EU (Frankfurt)
Stripe
Betalingsbehandling og kortdata
EU (Irland)
Expo
App-distribution og push-notifikationer
USA (SCC-overført)
Resend
Transaktionelle e-mails (kvitteringer, kodeord)
EU
Apple App Store / Google Play
App-distribution og enhedsidentifikation
USA (SCC-overført)
Vercel
Hosting af landing page samt anonym besøgsstatistik (Vercel Analytics, cookieless) — kun hvis du har givet samtykke
EU + globalt CDN (SCC-overført)
Meta Platforms
Meta Pixel — måling af annonce-effekt (marketing), kun hvis du har givet samtykke
EU/USA (SCC-overført)
For overførsler uden for EU/EØS bruger vi Standardkontraktbestemmelser (SCC) godkendt af EU-Kommissionen for at sikre passende beskyttelsesniveau.
Deling af dit navn med venuen
Nogle venues styrer deres pladser i deres eget bookingsystem, fx Understory. Når du køber en billet til et event hos sådan en venue, opretter vi en booking i venuens system. Så ved venuen, at pladsen er taget, og hvem der kommer.
Bookingen oprettes i Spontan ApS' navn, og vi sender kun ét oplysningsfelt om dig med: dit navn, som det står på din Spontan-konto. Venuen ser fx "Mette Hansen (Spontan ApS)". Din e-mail, dit telefonnummer og dine betalingsoplysninger deler vi ikke. Bookingen bruger Spontans egne kontaktoplysninger, så du får ingen mails eller sms'er fra venuens bookingsystem.
Vi deler dit navn for at kunne levere den billet, du har købt (GDPR art. 6, stk. 1, litra b). Venuen er selv dataansvarlig for, hvordan de bruger og opbevarer dit navn i deres eget system. Det kan du læse om i venuens egen privatlivspolitik.